Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

EUs læringsproblem

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

Mogens Lykketoft skriver mange kloge og rigtige ting om EU i Jyllands-Postens kronik. I 1972 var han EU-skeptiker. I dag er han bange for, at EU skal kollapse, hvis Storbritannien stemmer sig ud. Han erkender, at befolkningerne i EU mere ser EU som en afgørende del af problemerne end af løsningerne. Og han giver de nationale politikere og medier skylden for, at »populismen« er i fremmarch. Ved læsning af kronikken indser man, hvad EUs grundlæggende problem er: EU og varme EU-fortalere som Lykketoft har ringe sans for det væsentligste: At EU klart signalerer og praktiserer, at EU er ydmyg og meget optaget af, at ganske almindelige mennesker i Europa forstår og accepterer, hvad der foregår i glaspaladserne. I stedet skælder man ud på nationale politikere og medier og befolkningerne for at dyrke »populismen«. Det er tragisk, at Danmarks bedste bud på en klog statsmand med verdensformat vælger at skælde ud på befolkningerne i stedet for at forsøge at råbe EU op, før det er for sent.