Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Europas stater er resultat af en etnisk udrensning

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Etnisk udrensning?

Hans Hauge

Ilan Pappé er professor i historie på universitetet i Exeter. Han er blevet interviewet i denne avis, hvor han gentager, hvad han har sagt i årevis og med effekt: »At fordrive folk, fordi de er palæstinensere, er etnisk udrensning.« Det skrev han allerede i sit hovedværk fra 2006.

Professoren har påvist – videnskabeligt – at Israel er en apartheidstat ligesom Sydafrika. Og husk: Pappés udsagn er videnskabelige.

Ifølge Pappé var jøderne næppe sluppet ud af Tyskland, før de i 1947 begyndte den etniske udrensning. Det havde de måske lært af tyskerne? Pappé burde nævne, at den største etniske udrensning fandt sted samtidigt i Europa. Mange millioner tyskere blev smidt ud fra deres hjem og sendt til Vesttyskland. Den største flygtningestrøm i Europa. Expulsion blev det kaldt. På den måde blev Polen polsk og rent. Europas stater er resultat af en etnisk udrensning. Derfor er alle EU-stater etniske nationalstater. Ligesom den postkoloniale stat Israel.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Min Forfængelighed

Peter Nedergaard

Lars Løkke Rasmussen er MF-løsgænger og i gang med at etablere et nyt parti, således at han stadig kan oppebære en indkomst som folketingsmedlem, thi ingen i det private erhvervsliv vil ansætte ham. Det mener i hvert fald Løkkes tidligere ven og kampfælle, eks-Herning-borgmester, Lars Krarup.

Årsagen er ifølge Krarup Løkkes illoyalitet, utroværdighed og anløbne moral i forbindelse med hans fratræden som formand for Venstre. Løkke svigtede bl.a. et højtideligt løfte om at gå af som formand fredeligt og roligt efter valget i 2019. Løkke optog helt uhørt på sin mobiltelefon hemmelige møder i Venstre, da han blev afsat. Løkke har desuden efter sit ophør som formand optrådt med stor uværdighed. Skal man tro Krarup, er MF for Løkke tilsyneladende en forkortelse for »Min Forfængelighed«.