Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Et spørgsmål om lykke

En læser af Politiken, Grethe Ravn, Skjern, gør i et læserbrev i tirsdagsavisen gældende, at »sjældent har vi da set så mange – lige fra de fremmeste kommentatorer til det såkaldte bagland og ned til ganske almindelige mennesker sovse rundt i deres fordømmelse af Lene Espersens og Helle Thorning-Schmidts forskellige påståede fejlgreb«, hvorefter hun hævder, at det samme ikke ville være sket, hvis der havde været tale om to mandlige politikere, og det er jo en påstand, man hverken kan be- eller afkræfte.