Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Et punktum.

03DEBMads-Fuglede-122522.jpg
Mads Fuglede Groft Fold sammen
Læs mere

Det var præsident Harry S Truman, der besluttede, at USA skulle være leder af den frie verden. Mødet med kommunismen og et ødelagt Europa overbeviste ham om, at USA måtte være garanten for, at frie samfund ville blive forsvaret.

Truman havde ikke et mellemnavn, men hans forældre gav ham bogstavet S i stedet. Derfor stavede Truman sit navn uden et punktum – Harry S Truman. Da Truman blev præsident, skrev Chicago Style Manual til ham og krævede, at han satte et punktum efter sit S. At lade være var dårlig grammatik og sendte et dårligt signal til ungdommen. Truman adlød og hed nu Harry S. Truman.

Da Trump talte til Kongressen, sagde han, at han ville være amerikanernes præsident og ikke leder af den frie verden. Det siger meget om forskellen på de to mænd, at da Trump skulle sætte et punktum, blev det for den verdensorden, Truman skabte.