Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Et godt slagsmål

Edith Thingstrup: Groft sagt elsker et godt slagsmål. Derfor har vi med interesse fulgt bataljen mellem tidligere integrationsminister Karen Jespersen og talsmanden for Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain.

Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nylig fik sidstnævnte rettens ord for, at tidligere minister Karen Jespersen ikke måtte påstå, at Hussain er tilhænger af stening. Til gengæld måtte Jespersen gerne kalde ham ekstremist. Og så skulle man tro, at sol og vind var delt lige. Men nej. Fordi Karen Jespersen var minister, da sagen blev anlagt, dækker staten hendes advokatregning på 300.000 kr. Retten tilkendte derimod kun Zubair Hussain 30.000 kr. i sagsomkostninger. Denne Groft sagt er ikke tilhænger af økonomisk lighed. Men det ville dog være rimeligt – også af hensyn til almindelig fairness i slagsmålet – om også ministre sparede skatteyderne for deres advokatudgifter. Ministre koster os i forvejen mere end nok, mens de klistrer sig til taburetten.

Underholdningsværdien af slagsmålet har været ganske stor. Men ikke stor nok til at retfærdiggøre regningen til skatteyderne.