Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Er de Konservative på Frederiksberg blevet helt bimmelim?

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Frederiksberg bimmelim

Peter Nedergaard

Frederiksberg Kommune vil som den første fastsætte såkaldte minimumsnormeringer i børneinstitutionerne. Der er godt nok ikke noget fagligt grundlag for ordningen.

»Jeg kan faktisk ikke se et forskningsbelæg for at indføre minimumsnormeringer,« siger en af eksperterne på området, lektor Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet i Weekendavisen. Han er bekymret for, at man nu vil bruge en masse ressourcer på at tilføre flere medarbejdere til institutioner, hvor det ikke er antallet af medarbejdere, som er det egentlige problem. Det er derimod den ringe faglighed, som ikke løses med minimumsnormeringer.

Hvorfor udøver de Konservative så den slags misbrug med skatteborgernes penge? Groft sagt ved det ikke. Måske stemmekøb på venstrefløjen? Thi hvad skal vi med offentlige udgiftsmonstre som SF og Enhedslisten, når vi har de Konservative?

Fedt nok

Lars Møller

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

I forbindelse med dokumentarfilmen »Fat Front« har fire kvinder fået nok af selvhad og skam og kalder sig stolt for tykke. Helene Thyrsted, der medvirker i filmen, føler sig stolt og kræver respekt, hvilket hun efter sigende ikke er alene om.

Det er ubegribeligt, at såkaldte almindelige mennesker har behov for at betegne tykke mennesker med skældsord, men almindelig plathed og mangel på pli opleves overalt. Groft sagts skribent, som undergår et ikke-frivilligt bodybuildingsprojekt, ligger efterhånden i målgruppen og ønsker derfor held og lykke med hele projektet.

Man skal dog stilfærdigt gøre opmærksom på, at respekt, der kræves, sjældent er noget ,der ydes, mest fordi respekt er noget, man gør sig fortjent til. Skulle projektet kuldsejle vil Groft sagts skribent fortsætte med at kalde sig erotisk buttet.