Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Enhedskultur

24DEBHans-Hauge-124219.jpg
Hans Hauge
Læs mere
Fold sammen

Ane Cortzen er »kulturchef«. Hun har gjort en mageløs opdagelse. Den går ud på, at det er »kulturen, som definerer os som nation.« Denne kultur er endvidere en »fælles fortælling« om os som folk. Der findes desværre to fortællinger, og der bør kun være én, siger hun. Den gode fortælling handler om, at der læses litteratur som aldrig før. Og det er kultur. Der er overvældende besøgstal på museerne. Det er kultur. Borgerne »hungrer« efter kultur.

Men den historie bliver ikke fortalt, siger hun. Der bliver fortalt en anden historie, der splitter os. Regeringens fortælling. Den har ført til tvangsflytning af offentlige institutioner og besparelser. Det »hænger slet ikke sammen«, siger hun. Man kan da ikke have kulturinstitutioner i Thisted, vel? Der skal skabes en fælles kulturel fortælling. Alle forstår nemlig kultur, og de andre skal blot åbne hjertet. Vi er spændt på, hvordan hun får bragt blå bloks fortælling til tavshed og får den erstattet af rød bloks, for den er nemlig fælles. Den hedder Danmark for folket og findes på Arbejdermuseet.