Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Endnu en undersøgelse

24DEBLars-R-Moeller-125422.jpg
Lars R Møller Fold sammen
Læs mere

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil sammen med Kammeradvokaten foretage en hurtig undersøgelse af et fejlskud. Arbejdsmarkedets Feriefond støttede museer og oplevelsesinstitutioner med 900 millioner kr., officielt givet som lån, men som underforstået ikke skulle betales tilbage. I 2014 overførte et bredt politisk flertal 280 millioner fra fonden til staten og understregede, at fondens primære formål var at støtte vanskeligt stillede familier med ferieophold. Nu mangler fonden penge og vil have lånene tilbagebetalt, og det skal altså undersøges. Groft sagt kan foreslå en hurtigere undersøgelse: Indrøm at det var en fejl at snuppe skillingerne fra fonden, lav det om og forklar så lige, hvordan man støtter vanskeligt stillede familier med ferie ved at overføre midlerne til staten.