Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De fortjener i sandhed en undskyldning og en symbolsk erstatning. Fra advokaten«. Af Advokatrådets (og Danske Advokaters) etiske regler fremgår i punkt 1, andet punktum, at »advokatens opgave er at fremme retfærdighed og modvirke uret«, hvormed - forhåbentlig - bare menes, at advokatens opgave er at vinde sin sag. Ellers ville det jo se sort ud for advokat Christian Harlang og alle andre hæderlige advokater, der udmærket ved, at definitionen på retfærdighed er en domstolsbeslutning. Nu er det - lidt sent - gået op for advokat Harlang, at der hverken er prestige, retfærdighed eller penge i den sag, han med villige mediers hjælp har pisket op mod den danske stat.
Derfor har han generøst tilbudt forsvarsministeren et forlig, og det må have været lige så skøn en oplevelse for Forsvaret og dets minister at kunne afslå forlig, som det er for en lystfisker at få en god stegetorsk på krogen. Nogle af Harlangs kolleger har betroet journalisterne, at advokat Harlang er et blålys. Her på stedet taler vi ikke ondt om vores medmennesker, så vi vil blot konstatere, at han er en underlig fisk.