Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

En spindoktor værdigt

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

Hotel Bella Sky havde en særlig kvindeetage. Men Østre Landsret fandt, at det var i strid med ligestillingsloven. Dette glæder cand. mag. Anne Rosa Simonsen. »Grunden til, at Bella Sky-sagen ikke er en bagatel, er simpel,« fastslår hun i Jyllands-Posten. »Det er kønsdiskrimination at have adgang forbudt for personer af et køn på en hel hoteletage.« Øh? God dag kvinde økseskaft. Men Anne Rosa Simonsen er også god for lidt statistik. »Journalist Ditte Giese nævnte i den anledning, at den hyppigste dødsårsag for kvinder under 44 år i EU er vold begået af mænd,« erklærer Anne Rosa Simonsen. Men denne påstand er imidlertid blevet falsificeret af DR-programmet Detektor. Hvorfor ved Anne Rosa Simonsen ikke det? I sit arbejdsliv er hun trods alt kommunikationsmedarbejder for justitsminister Karen Hækkerup. Men det siger måske alt om, hvor lidt man behøver at vide for at blive spindoktor.