Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

En rigtig god idé

I Helle Thornings nytårs-valgkampstale torsdag sagde vor statsministerinde en masse rare ting. Det, der særligt slog os, var den revolutionerende tanke om, at indvandrere skal i arbejde. Hvilket klarsyn! Så progressivt! Vi andre var aldrig kommet på sådan en idé. Nej, den almindelige tilgang til dette emne er da, at vi får folk hertil, som efterfølgende parkeres på en høj ydelse, så al incitament til selvforsørgelse forsvinder. Thornings gode idé svarer til at foreslå, at børn skal gå i skole. Sehr skarpt, dér. Dette dristige krav må være det, de utjekkede kalder for en »game changer«. De har taget fløjlshandskerne af henne i Helles lejr. Nu er virkeligheden tilsyneladende også noget, man forholder sig til som socialkammerat. Er I klar til kamp, derude?