Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

En fremtid som abe

Claes Kastholm Hansen: Marianne Levinsen, der titulerer sig fremtidsforsker, udtaler - som citeret i Berlingske - til Kristeligt Dagblad i anledning af komikeren Manu Sareens kirkekonference i mandags, at »Folkekirken er fodslæbende med en em af fortid«.

Claes Kastholm Hansen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fremtidsforskning er jo en højere grad af vrøvl. Fremtiden eksisterer ikke endnu, og når den eksisterer, er den ikke længere fremtid. En fremtidsforsker forsker altså i noget, der ikke eksisterer, men selv om man ikke kan forske i ingenting, kan man en sjælden gang godt have ret, og det har Marianne Levinsen helt bestemt. Der er en em af fortid over folkekirken, flere tusinde års em.

Den eneste trøst er, at det er der også over Kongehuset, Folketinget, Sorø Landevej, Glyptoteket, Søværnet, Universitetet, Københavns Belysningsvæsen, som heldigvis også nu er afskaffet og blevet til Københavns Energi. Ja, selv menneskets latterlige manér med at gå på to ben som homo erectus er der en em af fortid over, så måske vi skulle følge den indirekte opfordring, der ligger i »fremtidsforskerens« ord, og blive som aber igen. Der vil være store fordele forbundet med en fremtid som aber: vi vil slippe for fremtidsforskere, og PET vil undgå kritik for at tilintetgøre fortiden.