Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Eliten?

25DEBULRIK-H-Y-GROFT-SAGT-1.jpg
Ulrik HÔøΩy Groft Sagt
Læs mere
Fold sammen

Hvem er eliten i Danmark, spørges der blandt læsere, og lad os svare med et eksempel: folkeafstemningen om euroen 28. september 2000. Eliten anbefalede et ja, for nej var den sikre opskrift på økonomisk ruin. 5/6 af Folketingets medlemmer anbefalede derfor et ja, (DF sagde nej), 49 af 50 chefredaktører anbefalede et ja, og 99 ud af 100 erhvervsledere anbefalede et ja, og ja, Marianne Jelved anbefalede et ja og truede nejsiden med alverdens ulykker. Hvad skete der? Flertallet stemte nej til den tyskvenlige euro trods elitens kampagne, og det var da mageløst og mod alle odds.

Hvem eliten er i Danmark? Det er »det medie-politiske kompleks« eller den selvophøjede skare af dem, der er noget ved musikken. Her tabte de. De kom ned med nakken, og mere kan man ikke forlange af en demokratisk afstemning.