Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Eksamenssnyd

05DEBjeve-Lars-R-Moeller-17.jpg
BMINTERN - Lars R Møller
Læs mere
Fold sammen

Der er opstået en hel industri, der hjælper dumme og amoralske elever med at snyde, så de kan få gode karakterer til eksamen. Firmaet FixMinOpgave tilbyder at udstyre hjernemæssigt mindrebemidlede elever med skriftlige eksamensbesvarelser med gode karakterer til rimelige priser. Dette gøres over internettet. Firmaet agter også at tilbyde denne enestående service til studerende på videregående studier. Groft sagt hylder altid initiativer indenfor erhvervslivet. Skulle man ønske at standse uvæsenet, bør eleverne gå til eksamen uden adgang til internettet og lade dem aflevere opgaverne med sirlig håndskrift. Det vil formentlig give en del klager over håndskader, men sikre at vi i fremtiden ikke bliver opereret af en læge, der har trukket sin uddannelse i en automat.