Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Efterlysning: Hvor er Peter Viggo Jacobsen?

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efterlysning

Lars Møller

Groft sagt tror naturligvis på nationens forsvarsminister Trine Bramsen (S), når hun forsikrer, at hun aldeles ikke har lagt pres på hverken Forsvarsakademiets forsker Peter Viggo Jacobsen eller dennes rygradsmanglende chef. Ideen, om at nogen skulle presse nogen til at tie stille, blot fordi regeringen kvajer sig, er grebet ud af den blå luft og ligger fjernt fra Socialdemokratiets dna og åbne transparente og demokratiske samtale. I den forbindelse bringer Groft sagt en efterlysning af Peter Viggo. Ingen har hørt fra ham siden alle de mange fejlagtige overskrifter vedrørende den åbenlyst grundløse påstand om, at ministeren havde forsynet alle ikke-socialdemokratisk tænkende personer med mundkurv.

Groft sagt er bekymret for Peter Viggo og vil gerne sikre sig, at han ikke flakker hjælpeløst rundt i by og på land i stedet for at passe sit arbejde på Forsvarsakademiet.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Ind i mørkets hjerte

Peter Nedergaard

I Statsministeriet har man »glemt« at journalisere sms’er, som er relevant for sagen om nedslagtning af mink. Derfor bliver offentligheden holdt hen i mørke angående de nærmere omstændigheder i forbindelse med beslutningen om fjernelsen af minkerhvervet uden lovhjemmel. Groft sagt undrer sig. Der er tale om helt almindelige regler om ordentlig forvaltning, som siger, at alle oplysninger om en sag skal journaliseres. Det gælder selvfølgelig notater, men også telefonsamtaler (i form af telefonnotater), e-mails og sms’er. Det er noget, som alle jura- og statskundskabsstuderende lærer – eller i hvert fald burde lære. Hvis ikke statsminister Mette Frederiksen og hendes rådgiver, Martin Justesen, ikke kender dem, eller hvis departementschef Barbara Bertelsen har glemt dem, kunne de måske have spurgt en af studentermedhjælperne i ministeriet om deres nærmere indhold.