Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

DRs fornyelse

05DEBjeve-Klaus-Kjoeller-Gr.jpg
BMINTERN - Klaus Kjøller Groft
Læs mere
Fold sammen

DR har meldt en række nye tiltag ud. Og flere DR-kritiske politikere roser det. Det »er sød musik i mine ører,« siger kulturminister Mette Bock. Og alle forstår, at DR har indset, at man er nødt til at give indrømmelser til det politiske flertal, som vil beskære DR og kræver mere dansk og public service. Kun én i hele landet kan ikke se denne enkle sammenhæng. Til Berlingske forklarer generaldirektør Rønn: »Vi har truffet beslutningerne, fordi vi mener, de er rigtige – men hvis andre synes, at vores plan er god, så synes jeg, det er fint.« Ak, her genkender man straks det gamle, arrogante DR. Gid generaldirektøren bare havde sagt sandheden: »Vi vælger at ofre lidt nu for at undgå en katastrofe senere.« Så havde DR straks vist sin nye strategi i handling i stedet for igen at fylde os med bullshit.