Utroligt

Eva Selsing

Så kom indlæg nummer tre milliarder om, hvor hårdt, kvinder har det, fordi mænd siger ikke-feministiske ting til dem. En Anette fra arbejdsmarkedet har fået at vide, af en mandlig kollega, at hun er »fucking lækker«, hvilket gjorde Anette så vred, at hun tænkte »hvad fanden bilder du dig ind?«

Jamen altså. Er det ikke utroligt, hvad man skal finde sig i, i år 2020? At nogen giver én et kompliment!?

Det er, som om mændene ikke har forstået, at kvinder på arbejdsmarkedet ikke er kvinder mere, men funktioner. Altså, sådan, mennesker, men uden et køn. Det er derfor, at ingen karrierekvinder holder sig attraktive og går op i tøj og udseende. Fordi funktion. Nemt og ligetil.

Men noget kunne gøre det hele endnu lettere. Ser De, i Østen har de fattet det. Der har man noget, der hedder en niqab. Det var måske noget? Til både mænd og kvinder, for vi vil jo ikke gøre forskel. Det vil være såre feministisk, og sikke mange komplimenter og andre urene henvendelser, Anette og co så ville slippe for.

Jens Rohde er Albert Camus

Hans Hauge

Jens Rohde (R) var i en slags debat med Pernille Vermund (NB) og Morten Messerschmidt (DF) i Folketinget. Som alle ved er Rohde sådan lidt »intellektuel« med en hang til det franske. Han sluttede diskussionen med at tale om eksistentialisme. Jo, det sagde han. Rohde smilte lidt flovt og så kom det: »Jeg er Albert Camus« og »Vermund og Messerschmidt er Jean-Paul Sartre.«

Og derefter gik det ellers helt galt, for Rohde skulle forklare. Camus og Sartre blev uvenner om Ungarnkrisen i 1956. Det passer ikke. Sartre forsvarede Sovjet, sagde Rohde. Nej, Sartre angreb på det skarpeste Sovjet. Camus blev sur på Sartre i 1951, men af helt andre grunde. Der er noget, der hedder ’halvdannelse’. Den er Rohde et radikalt eksempel på.