Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Drengestreger

24DEBLars-R-Moeller-125809.jpg
Lars R Møller
Læs mere
Fold sammen

Nu hidser folk sig op igen over Rusland, bare fordi en russisk hackergruppe har hacket personer i det danske forsvar. Her er grund til at mane til besindighed. Groft sagt er overbevist om, at der er en naturlig forklaring. I lighed med de ubesindige russiske jagerpiloter, som ifølge Marie Krarup fra Dansk Folkeparti blot lavede lidt drengestreger ved at angribe dansk luftrum, så er der garanteret kun tale om nogle uvorne teenagere, der har leget lidt med deres computere. Det er vildt overdrevet at tale om et cyberangreb på Danmark, og der er ingen grund til at overreagere. En skole-hjem samtale med de ansvarlige burde klare problemet.