Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Dragsted er tavs

Edith Thingstrup.
Læs mere
Fold sammen

Det socialistiske Venezuela er på spanden. Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er landet ramt af mangel på bleer, reservedele til biler eller aspirin, og nu er Venezuela også ved at løbe tør for pengesedler, fordi inflationen stiger så hurtigt.

Men er det nu virkelig så skidt? Er det ikke bare tegn på, at pengenes magt – og dermed kapitalismen – er blevet endegyldigt nedbrudt takket være landets nu afdøde socialistleder Hugo Chavez?

»Der er ingen tvivl om, at Chavez har skabt enorme sociale fremskridt i Venezuela,« påstod Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted under en debat på DR2 i 2013. »Det er svært at sætte spørgsmålstegn ved det økonomiske fremskridt, der er sket,« erklærede Dragsted.

For tiden hører vi ikke så meget fra Enhedslistens økonomiske orakel. Pelle Dragsted har ikke tid til at sige noget om Venezuela. Han har travlt med at udbrede den venezuelanske model til Danmark.