Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

DFs sexdukker

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om at forbyde vandpistoler. »Hvis der er folk, som er massemordere, så skal de i behandling og ikke anspores til at fortsætte med deres syge forehavende ved at skyde med vandpistoler,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) til Information.

Undskyld! Fake News. Dansk Folkeparti har til gengæld fremsat et beslutningsforslag om, at børne-sexdukker bliver omfattet af straffelovens paragraf om børnepornografi. »Hvis der er folk, som er pædofile, så skal de i behandling og ikke anspores til at fortsætte med deres syge foretagende ved at købe dukker af børn,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen til Information. Forskerne advarer mod et forbud, men skidt pyt. Det bliver interessant at følge, hvordan anklagemyndigheden vil definere, om en sexdukke har en form, der ligger over eller under den seksuelle lavalder. Men vi hører gerne om Peter Kofod Poulsens bud på dette.