Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Det skulle være så godt

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

Berlingske fortalte søndag om de kontaktpersoner på hospitalerne, som alle officielt går ind for, men som alligevel efter flere år ikke er virkeliggjort. Forklaringen er den simple, at der altid er mange flere patienter end systemet kan behandle tilfredsstillende. For at holde stressniveauet nede tvinges de ansatte derfor til at afmontere patienten som menneske. Patienter behandles derfor ikke som hele mennesker, men som en ansamling af organer, hvor man så behandler det organ, som ikke fungerer. Patienter med flere dårligt fungerende organer falder så uheldigvis ned mellem flere afdelingers køer, og ingen lægger sig i selen for at ændre det, da det kun vil øge arbejdsbyrderne. Men da alle officielt går ind for, at patienten kommer før systemet, så beklager alle ustandseligt, at kontaktpersoner ikke findes. Kun hvis den dag kommer, hvor der opstår blivende knaphed på patienter, vil vi på alle hospitaler se tjentivrige kontaktpersoner, som servicerer hele menneskepatienter.