Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Der er lissom også andre end kvinder, der har menstruation

Selsing
Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Symbol-misogyni

Eva Selsing

Åh. I den evigt rullende sovjet-lignende progressivitet er turen nu kommet til hygiejnebindene. Virksomheden »Always« har nu ladet sig presse af regnbuestormtropperne til at fjerne et kvindesymbol fra deres bind.

Fordi der er lissom også andre end kvinder, der har menstruation. Hvilket jo er sandt inde i fantasiens, eller rettere ideologiens, verden, og så må virkeligheden indrette sig derefter.

Så kvindetegnet blev altså udslettet. Er det ikke en slags symbol-misogyni?

Decentralisering

Lars Møller

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Der er ingen ende på de katastrofer, der regner ned over den danske samfundsstruktur. Heldigvis reagerer vores politikere på typisk britisk vis. Er der problemer eller katastrofer, er den bedste politiske handling at ignorere dem. De går nok væk af sig selv.

Seneste bud er det IT-mæssige sammenbrud af ejendomsvurderingerne. Skatteminister Morten Bødskov (S) vil ikke garantere, at selv om man pumper endnu flere milliarder i et ejendomsvurderingssystem, vil det komme til at virke. Det viser kun, at han er en forstandig mand.

Groft sagt er ikke lige så forstandig og skal stilfærdigt foreslå, at man vender tilbage til noget, der virker. Lad nu kommunerne overtage sagerne. Det er ikke flot, prangende og centraliseret, men vil formentlig virke. Hvorfor det nok ikke har gang på Jorden.