Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Den nye regerings klimapolitik er usolidarisk - over for klimaet

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Usolidarisk klimapolitik

Peter Nedergaard

Den nye regerings forståelsespapir med EL, RV og SF opererer med, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2030 skal reduceres med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Det er ikke blot en meget dyr løsning. Det er også en nationalistisk model, hvor man indsnævrer synsvinklen til at sætte alt ind på, hvad Danmark gør. Man glemmer, at klimaproblemet er globalt, og at Danmarks større eller mindre udslip i international sammenhæng næsten intet betyder.

Man glemmer også, at de mange milliarder kroner, som Danmark afsætter for at få små begrænsninger i udslippet, kunne anvendes andetsteds med langt, langt større effekt. Man er med andre ord usolidarisk på klimaets vegne.

Sommerdrama

Niels Jespersen

Niels Jespersen. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Sommertid er akurketid hvor journalister må skære hakkelse i døgnets rejsestald ved at skrive historier om badevand og koldskål. Heldigvis har journalisternes eget forbund henlagt et større drama netop nu. Det starter med en fyring, eller »fratrædelse efter gensidig aftale« som er det bullshit-begreb, journalister åbenbart også bruger indbyrdes, af fagbladet Journalistens chefredaktør Øjvind Hesselager.

Årsagen? Ifølge forbundsformand Lars Werge skyldtes det, at Øjvinds »journalistisk kompromisløse linje har (...) slidt på relationen mellem parterne.«

Den udtalelse faldt ikke så få kontingentbetalende journalister for brystet. De mente, at det faktisk var en chefredaktørs opgave at anlægge en journalistisk kompromisløs linje, så nu mangler journalistforbundet ikke blot en chefredaktør, men også en ny forbundsformand.

Konsulenteri

Søren Pind

Søren Pind. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

I Groft sagts pure ungdom deltog man i en og anden ungdomspolitisk sammenkomst. Dengang var der noget ved at være socialdemokrat.

Så længe de unge udvalgte ikke sad i Folketinget, henslæbte en hel del af dem deres tilværelse som LO-konsulenter.
En række af disse er nu blevet ministre - det gælder blandt andet Mogens Jensen og Pernille Rosenkrantz Theil (der dog først senere i livet fandt vej til honnningkrukken).

Groft Sagt bemærker, at regeringens fremmeste besparelsesforslag er ... besparelser på statens brug af konsulenter.
Erfaren vært er god at gæste.