Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Den eksluderende gudstjeneste

Læs mere
Fold sammen

Kort efter den nationalkonservative bekendelse på DR1: Gud, nationen og kongehuset, dvs. »Vær velkommen«, »Der er et yndigt land« og »Kong Christian« blændede DR op for en udsendelse, der naturligvis havde til formål at gøre grin med de sorte. Det var en efterligning af en dansk gudstjeneste. Først sang og spillede nogle, der muligvis kom fra UnderholdningsOrkestret. En mand spillede klaver med kasket på. Det er jo ganske respektløst. Ville han mon beholde skoene på i en moske? Næppe. En socialdemokrat klædt ud i præstekjole læste noget op om Israel, skønt der var en imam til stedet. Så bad han en bøn til den gud, som de dyrker på den fløj: Det klæbrige fællesskab. Fri os dog fra fællesskab med det selskab. Til slut melder spørgsmålet sig: Der var en buddhist, en islamist og en dyrker af judaismen til stede. Tre som i treenigheden og med præsteklovnen som D’Artagnan. Men sig os: Hvorfor ekskludere mormonerne? Jehovas Vidner? Shiaerne? Hinduisterne? Lad os dog få en inkluderende gudstjeneste næste år – på TV 2.