Men det stille liv har åbenbart ikke været uden omkostninger. Forleden anmeldte han Olav Hergels nye roman, »Indvandreren«, og sluttede med dette volapyk: »Vi venter stadig på et borgerligt modspil. Gad vide om det overhovedet kan skrives?« Af et interview med Hergel lige over for Svendsens anmeldelse fremgår, at Hergel opfatter sig som borgerlig. Altså sidder Svendsen med det borgerlige modspil. Eller også har han en stærkt primitiv opfattelse både af litteratur og begrebet borgerlig.

Men det bliver værre. I tirsdags skrev han i sin anmeldelse af Jens Chr. Grøndahls netop udkomne erindringsbog: »Grøndahl er et navn i Frankrig, mens hans ry herhjemme er blevet mere blakket«. Og lidt senere skriver han, at han kan »ikke deltage i koret, der dømmer Grøndahl ude, fordi han synes mondæn«. Hvad er det for et kor, der dømmer Grøndahl ude? Og hvad vil det sige, at Grøndahls ry er »blakket«? Er han en bedragerisk sidegadevekselerer? Har han befølt små piger? Eller er hans succesrige bøger plagiater?

Der er vist kun to muligheder: enten refererer Svendsen til sin egen snævre vennekreds af forstenede kulturradikale og et par forfattere, der er misundelige på Grøndahl for hans overvældende og fortjente succes herhjemme og i udlandet eller også har de mange år som søjlehelgen givet Sankt Svendsen hallucinationer.