Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Demokratisk underskud

Lars Møller Fold sammen
Læs mere

Det seneste bud på at få fremprovokeret en folkeafstemning om EU hedder demokratisk underskud. Tanken lyder tiltalende. Når man ser bort fra, at vi i Danmark har et repræsentativt demokrati, hvor vi vælger politikere, der skal styre os, så er det ikke godt at være i underskud. Slet ikke med demokrati. Argumentet lyder på, at kun ældre mennesker var med til at stemme for det, der blev til EU i 1972. Nu må man da høre de nye generationer. Det lyder overbevisende. Groft sagt ser frem til en række afstemninger om kvinders stemmeret, tilslutningen til FN, NATO og mange andre principielle ting, hvor de nye generationer ikke har stemt. Der er meget demokratisk underskud. Det skal stemmes væk!