Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

De værste af de værste

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Lollands socialdemokratiske borgmester, Holger Schou Rasmussen, frygter, at der om tyve år ikke bor personer på sociale overførsler i København.

»Så bor der kun folk i København med arbejde og høje uddannelser,« siger Holger Schou Rasmussen til dr.dk.

Den mand føjer en ny dimension til påstanden om, at egen ulykke er skidt, men andres lykke er endnu værre.

Problemer er ikke, at folk på overførsler flytter fra København. Problemet er, at folk i det hele taget er på overførsler. Det har en socialdemokratisk borgmester givetvis ingen løsning på - andet end fordeling af problemet.

Eller som Churchill engang sagde: »Kapitalismens nedarvede last er den ulige fordeling af goderne, socialismens nedarvede dyd den lige fordeling af elendighed.«

Churchill sagde også, at demokratiet er den værste styreform, bortset fra alle de andre. Bare synd, at danske lokalpolitikere konkurrerer om at være de værste af de værste blandt demokraterne.