Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

De troende

Claes Kastholm Hansen Fold sammen
Læs mere

I en læserbrevsdiskussion i Jyllands-Posten mellem den stoute radikale veteran Jens Bilgrav-Nielsen, der i sin tid gik imod anskaffelsen af nye krigsskibe, fordi de var udstyret med kanoner, og Anders Vistisen, medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, undrer sidstnævnte sig. Det, han undrer sig over, er, at De Radikale tror, at EU er løsningen på alle problemer – »også på områder, hvor EU har spillet totalt fallit«. Det ville hr. Anders Vistisen ikke have undret sig over, hvis han kunne sin historie. Så ville han vide, at da alle andre havde forladt EUs forgænger, Folkeforbundet, fordi de indså, at det ikke kunne forhindre Hitlers krig, drog Danmarks udenrigsminister, den radikale P. Munch, troligt ned til Folkeforbundets hovedsæde i Genève og holdt freds- og nedrustningsmøder med sig selv. Almindeligvis opfattes De Radikale som et religionskritisk parti. Det er ikke tilfældet. De Radikale dyrker internationale organisationer og traktater, som var de givet af Gud og bragt til menneskene af Moses.