Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

De sure gamle mænds verden

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Breaking News fra de sure gamle mænds verden: Dagbladet Informations sure gamle mand Georg Metz er blevet blød om hjertet. Det kan man læse mellem linjerne i hans seneste klumme. Nu er han sågar blevet enig med DRs næstformand Ole Hyltoft. »Det korte af det lange er, at Hyltoft, der gerne på Dansk Folkepartis vegne ellers svinger sig i de nationale baldakiner, her har inderligt ret,« skriver Metz. Selvom Metz lige måtte sige noget grimt om Dansk Folkeparti, bifalder han Ole Hyltofts kritik af Danmarks Radio: »DR varetager ikke sine forpligtelser over for kunsten«. Af samme grund overvejer Georg Metz, om han »ellers drives til licensnægternes fortvivlede selvhjælp«. Det er blot et lille skridt for menneskeheden, men et stort skridt for den tidligere TV-vært og fortsatte kulturradikalist Georg Metz. Hvor er det dejligt, at selv sådanne gamle kollektivistiske autoriteter kan blive helt oprørske og liberale under indtryk af DRs programflade. Så lykkedes den store højreorienterede konspiration endelig, på forunderlig vis.