Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

De ikke-studieegnede

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

Det er helt dumt. Magisterbladet har lavet en rundspørge blandt ansatte på universiteterne, og hele 62 pct. mener, at »en gruppe af studerende ikke har det faglige niveau«. De er altså ikke-studieegnede. Her må vi bare, som medmenneskelige, inkluderende, fordomsfrie og kønsneutrale venligvenner, sige helt fra. Generaliseringer og negative stereotyper om minoritetsgrupper (her: de ikke-studieegnede) hører fortiden til. Det var den slags, man gjorde i 1930erne, og kan I huske, hvad dét førte til? Svaret er ikke mere stigmatisering og dæmonisering af de uegnede studerende, men at sænke niveauet så meget, at alle, uanset alder og kompetencer, kan blive inkluderet i fællesskabet af akademikere. Vi har eksempelvis en stærkt dement og halvblind moster, Gertrud Olsen på 87, som ville gøre det fremragende på astrofysikstudiet. Hun ser i hvert fald stjerner og måner alle vegne, når hun går ind i ting, og det sker ofte. Hvis hun bare fik lov og ikke fik slået sine drømme i stykker af uddannelsesracistiske lektorer, kunne hun få en glorværdig karriere. Go, Gertrud!