David Holt Olsen i Groft sagt: Den dummeste generation er min egen – der er kun ét at gøre

En dum generation, kærlighed til bacon og et radikalt parti uden ambitioner om magt. Det er tre ingredienser i Groft sagt, i dag med David Holt Olsen.

»Millennial-generationen er en tabt generation rent intellektuelt,« lød det i Berlingskes artikel. Drew Angerer

Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Den dummeste generation

Denne avis bragte i ugens løb en artikel, hvor jeg blev fanget ind af sætningen »Den dummeste generation«. Som en anden Jeronimus på automatpilot tænkte jeg straks, at de unge da heller ikke fattede noget som helst. Da jeg kom ned i artiklen, viste det sig imidlertid at handle om min egen generation født i 1980erne og 1990erne. Jeg er født i 1980. Av!