Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Darwin i Aalborg

Læs mere
Fold sammen

Ved indkørslen til Aalborg Universitet er der en stor socialistisk DDR-agtig stjerne. AUC, som det hed, var et ræverødt universitet, da det blev oprettet. Nu har forskerne der som alle andre steder udskiftet Marx med hans samtidige: Darwin.

To Aalborg-forskere har gjort en mageløs opdagelse. Først har de snakket med 228 studerende – det hedder »kvalitative undersøgelser« og dernæst spurgt 1.005 danskere og fået dette svar: Vi vil hellere give penge til syge end til arbejdsløse. Hvorfor? Verden ventede spændt på en forklaring på gåden, og så kom den. Evolutionen kan forklare det. Hvordan det? Jo, ser De. Vi har altid kæmpet mod sygdom, men arbejdsløshed opstod først med industrialiseringen, så den er ikke blevet en del af »psyken«. Hvor spændende.

Det er noget psykisk noget. Man længes helt tilbage til dengang, hvor Aalborgforskerne ville have forklaret det med, at sådan er kapitalismen.