Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Dagpenge-blues

Eva Selsing Fold sammen
Læs mere

En ny meningsmåling viser, at flygtninge og indvandring er det vigtigste emne for danskerne i politik nu. Det er synd for særligt to grupperinger:

Først for den venstrefløj, hvis suberotiske besættelse af dagpenge må se sig trumfet af irriterende realiteter angående migranter (men så kan man til gengæld spille racismekortet hver 5. minut, og det er også svært tilfredsstillende). Den anden er liberalismen, hvis åndelige klimaks – kritikken af diverse afgifter – mister momentum til det dersens kulturstads (hvornår forstår folk, at man bare skal sætte skatten ned, og så forsvinder enhver kulturkløft?)

Det er sløjt og for dårligt, og de to lejre har nu kun ét håb: At det lykkes medierne at bringe så mange skræddersyede solstrålehistorier om asylanter, at folk glemmer virkeligheden. Men det er vel heller ikke helt utænkeligt.