Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Cirkus Lidegaard

Claes Kastholm Hansen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I den nye udgave af Weekendavisen erklærer avisens velmeriterede medarbejder Bo Bjørnvig: »Jeg må indrømme, at jeg har svært ved ikke at grine, når Politikens chefredaktør Bo Lidegaard i mandagens leder bedyrer, at ytringsfriheden ikke er truet – altimens han sidder i en fæstning med et sikkerhedssystem, der ikke er set mage til her i landet.« Bjørnvig skal skam ikke være ked af det, hvis han kommer til at løsne på smilebåndet. Så vidt vi forstår, opfatter de to brødre Lidegaard (den tredje bror er vist en ganske almindelig seriøs person) netop deres mission som den at sprede munterhed i det gamle land. Chefredaktør Bo Lidegaard ved at optræde som en sælsom blanding af Komiske Ali og de to uforlignelige Holberg-figurer Per Degn og Erasmus Montanus, klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) ved med sit kostbare lovsjusk at erhverve sig en næse, der gør ham velegnet til at optræde som en forvokset Pinocchio. Brødrene fra Cirkus Lidegaard bliver først til en risiko, hvis nogen tager dem alvorligt, men det er der, så vidt vides, ingen tegn på.