Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Chanceløs Laudrup

05DEBjeve-Klaus-Kjoeller-Gr.jpg
BMINTERN - Klaus Kjøller Groft Fold sammen
Læs mere

Kvindefodboldlandsholdet er af en fodboldkyndig mand blevet sammenlignet med en skolekomedie og niveauet kritiseret for at svare til serie 2 eller 3 i mandefodbold i Fælledparken. Nåh, og hvad så? I betragtning af vores mandelandsholds årelange middelmådige resultater, bør enhver mand betragte kvindelandsholdet med ydmyghed i stedet for at føre sig frem med højrøvet tale. Kvinderne blev verdensmestre allerede i 1971. Ingen mænd ænsede det, hvorimod hele landet stod på den anden ende, da mændene ved et rent lykketræf vandt mesterskabet for en mindre del af verden, nemlig Europa i 1992. Hertil kommer, at selv Michael Laudrup på sin karrieres tinde ville være chanceløs mod den afghanske indvandrerkvinde Nadia Nadim. Både angående flot, vajende hestehale, mens der dribles, og som rollemodel i integrationen.