Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Cand.comm. søger job

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing
Læs mere
Fold sammen

»Journalister er misforståede superhelte.« Det føler en cand.comm. i rejsebranchen, og det har han skrevet et læserbrev om. Altid skønt, når det ene communicerende væsen roser det andet. Det gør netværk og jobmuligheder i det talende så meget nemmere, ikke sandt? Nå, men cand.comm.rejs. skriver blandt andet, at »bare fordi journalister tjener flere penge og har læst flere bøger end gennemsnittet, er god journalistisk formidling stadig en hovedingrediens i samfundets sammenhængskraft.« Der er så meget prut i den sætning, at man ikke ved, hvor man skal begynde. Ét er dog sikkert: Det er ikke bøgerne, der trykker. Men noget presser sig på, det er tydeligt. Vores auralæser tyder signalet i retning af, »har nogen brug for en cand.comm. inde på en fin avis? Jeg synes, at I journalister er megaseje, og jeg vil herregerne i praktik.« Besked oversat og videregivet. U are welcome, cand.comm.