Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

05DEBjeve-Lars-R-Moeller-17.jpg
BMINTERN - Lars R Møller Fold sammen
Læs mere

Bilhaderen Morten Kabell, Københavns teknik- og miljøborgmester fra Enhedslisten, har igen fået en ny vision. Vester Voldgade skal lukkes af for biler for altid. Den er nemlig ikke nødvendig for biltrafikken, men den er afgørende for titusindvis af gående og cyklister. Venstre, de konservative og overraskende nok Socialdemokratiet samt politiet er som sædvanlig bagstræberisk, og er ikke med på ideen, men de ejer heller ikke visioner.

Groft sagt er med på at støtte en fanatiker. Hvorfor ikke genetablere volden fra Kastellet, Østre Anlæg, H.C. Ørstedparken over Tivolisøen til havnen, opføre fire byporte med adgangskontrol og kræve told af de biler, der kan dokumentere at de absolut skal ind i den gamle by. Visioner er godt, mange visioner er meget godt.