Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

24DEBLars-R-Moeller-125809.jpg
Lars R Møller Fold sammen
Læs mere

Allerede nu inden forhandlingerne om Storbritanniens exit fra EU er gået i gang, fyger det med beskyldninger og modbeskyldninger. EU-skeptikere i mange nationer raser over, at EU vil straffe briterne, fordi de ønsker at forlade 44 års ægteskab. Her kan Groft sagt heldigvis kaste lidt lys over sagen. Hvis man skal skilles efter 44 års samliv, bliver man nødt til at gøre boet op. Har man købt bil, møbler, campingvogn, sommerhus og andet på afbetaling, skal man selvfølgelig finde ud af, hvem der betaler hvad efter bruddet. Sådanne indgåede aftaler kan man ikke bare løbe fra, fordi man vil skilles. Når man har indgået aftaler om boet, kan man herefter indgå en aftale om den fremtidige omgangsform. Groft sagt forstår derfor ikke al panikken. Kan det gøres anderledes?