Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Bredal og Grundtvig

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

Politiken-skribenten Bjørn Bredal er pludselig blevet enig med folketingsmedlem Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti i spørgsmålet om ytringsfrihed.

»Her opdager jeg til min overraskelse, at jeg er på Henriksens hold,« skriver Bredal i sin klumme. Og så er der grund til at være på vagt.

»Jeg ved kun, at den skelnen mellem ytringer og handlinger, som så megen ytringsfrihedsfundamentalisme bygger på, ikke har hold i de sproglige kendsgerninger,« forklarer Bredal og introducerer begrebet »talehandlinger«.

På den måde kan Bredal både forklare sin modstand mod Muhammed-tegningerne og mod de vilde udsagn fra de fundamentalistiske imamer i Grimhøjmoskeen. Og således ender Politiken og Dansk Folkeparti i samme seng i skøn forening, nemlig i forsøget på at håndhæve den gode tone.

Ateisten Bredal påberåber sig oven i købet kirkelige autoriteter som NFS Grundtvig, der ellers sondrede skarpt mellem tale og handling. »Men Grundtvig var jo ikke Grundtvig, hvis ikke han havde sagt det samme, bare smukkere: Ordet skaber, hvad det nævner. (…) Det er skinbarlig grundtvigiansk talehandlingsteori,« påstår Bredal. »Dets gåde er et Guddoms-ord / som skaber, hvad det nævner,« lyder den salme Bredal henviser til.

Arme Grundtvig. Han fastslog, at det var Gud, der skabte gennem ordet. Og så skal hans digt bruges til at retfærdiggøre tilfældige debattørers og politikeres ord. Som om de skabte noget som helst andet end forvirring. Og dumhed.