Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Bornedals nye film bliver sikkert noget med frihedskæmpere der samler sæd i krukker og voldtager en benzinstander

Niels Jespersen. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Bornedals bombe

Niels Jespersen

Ole Bornedal har fået 16 millioner af Det Danske Filminstitut til en film om bombardementet af Shell-huset i 1945. Han havde ellers planlagt en film om Kim Larsen, men dette projekt blev afblæst, da rettighedshaverne til Kim Larsens musik sagde nej.

Groft Sagt forstår udmærket rettighedshaverne. Kim Larsen lavede rigeligt af dårlig musik til, at hans eftermæle ikke også skal belastes af Bornedal. Instruktøren der er en af verdens bedste replikforfattere på samme måde, som Anders Samuelsen er en kompetent udenrigsminister. Bornedals 1864 var en national ydmygelse på linje med det oprindelige 1864.

Til gengæld gruer vi for den nye film. Det bliver sikkert noget med frihedskæmpere der samler sæd i krukker og voldtager en benzinstander. Og tror vi mon Bornedal kommer til at drage en parallel fra nazisterne til DF? Så hellere en ny far-til-fire film eller noget usjovt af Hella Joof.

Eskapisme

Peter Nedergaard

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

For nylig skrev Pernille Skipper et opslag på Facebook på baggrund af voldsorgiet på Nørrebro, hvor de unge havde kæmpet mod politiet: »Påskeferie, solskin og jeg har fået to nye venner i min Nørrebro-baggård. Jeg håber, at I allesammen nyder fridage og solskin. Hvis I mangler fred og ro, kommer I bare til Nørrebro.« Neden under opslaget var Skipper afbildet med et krus kaffe i solskin, mens hun kigger på to søde ænder i en lys baggård i bydelen.

I gamle dage, da der var en rigtig venstrefløj til, var man her -  om ikke andet - så rigtig god til at afdække alle former for eskapistisk adfærd, når dagdrømmeri afløser realitetssans, og når borgere lulles i søvn angående alvorlige problemer via ualvorlige medier og reklamer. Groft sagt konstaterer, at venstrefløjen nu selv er blevet en del af fænomenet.

Verden ifølge Gram

Hans Hauge

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Grams verden ligner ikke helt verden, men det er jo også verden set gennem et temperament eller »subjektivt« set. Gram havde venner i studiet, der så på EU. Når Gram og vennerne ser på verden, får de partier, som ifølge Gram er farlige, andre navne. De gode beholder deres navne: De Grønne hedder de grønne, de kristenkonservative er kristenkonservative, og socialister er socialister.

Men så er der alle dem på højrefløjen. De får nye navne. Mange navne. De er højrepopulistiske nationalister eller nationalkonservative eller andet ondt. En af vennerne, Hans Martens, kaldte Sverigedemokraterne Sverigesdemokraterne, og Gram må snart lære at udtale »European« korrekt, selvom England forlader EU. Hvis nu man ikke så verden ifølge Gram: ville Kristendemokraterne ikke være kristne, socialisterne ville være neoliberalister og De grønne venstrepopulister.