Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Borgmesteren med æggene

Edith Thingstrup.
Læs mere
Fold sammen

Bornholms borgmester, Winni Grosbøll, konstaterer, at hendes kommune ikke tjener penge på det såkaldte Folkemøde. Det er andre, der henter de store indtægter. Blandt dem er de store kommunikationsbureauer: Advice, Operate, Geelmuyden Kiese, Primetime, Rud-Pedersen og Lead Agency. De har specialiseret sig i politisk kommunikation og lobbyarbejde, og er »guldsponsorer« på festivalen. Det betaler de 150.000 kroner for. Til gengæld får de lov at vælge de bedste pladser på Folkemødet.

Nu vil kommunen have en større del af kagen ved at danne en forening og senere en fond, der kan tjene penge på at sælge øl og mad og tilbyde overnatningsmuligheder. »Så vil vi kunne tjene nogle penge til driften af Folkemødet og til at udvikle det, og skulle der komme et overskud, kan det uddeles til velgørende formål,« siger Winni Grosbøll.

»Javist,« sagde konen med æggene, mens hun drømte om rigsdalere, og friere og om at blive fornem. »Jo, jeg skal vide at knejse med Nakken.« Og det gjorde hun, og så lå alle æggene pludselig på jorden.

Men bare rolig. Sådan går det ikke for folkemødet. For der er penge i at skabe kontakt til politikere. Det er trods alt verdens næstældste erhverv.