Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Borgerløn

25DEBULRIK-H-Y-GROFT-SAGT-1.jpg
Læs mere
Fold sammen

Rigmanden Lars Seier Christensen går ind for borgerløn, og det er robotterne, der spøger og dermed det overflødiggjorte menneske, der til trøst og opmuntring, en pose biksemad fra Netto og reduceret TV-licens skal ekviperes med dette privilegium.

Borgerløn. Det lyder kønt. Reelt er det en foragtfuld tilsidesættelse af mennesker, der gøres til overflødigt gods, og det er en betændt tankegang, der ligger bag. Det danske samfund er et arbejdssamfund, hvor folk bestiller noget, hvor alle bidrager, og ingen får serveret tilværelsen på et sølvfad.

Måske Lars Seier Christensen aldrig selv har arbejdet, kun spekuleret, og det kan jo - pengestrømmen ufortalt - føre til de særeste griller.