Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Bondes omvendelser

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Mon Jens Peter Bonde kan nå at skifte parti endnu en gang? Han har tjent alle sin penge på at være først EF- og dernæst EU-modstander, men nu er han blevet tilhænger. Han er blevet mere »realist«, påstår han. Han må derfor før have været idealist? Han begyndte som Radikal Venstre-mand. Men blev ikke valgt til Folketinget. Dernæst meldte han sig ind i DKP. Men blev ikke valgt til Folketinget. Dernæst blev han Enhedsliste-mand og ikke valgt til Folketinget. Alt imens han var alt det, var han med i Folkebevægelsen mod EF og dernæst Junibevægelsen mod EU. Hvad mon han er nu udover realist? Hvad med eurokommunist? Eller er han vendt tilbage til Det Radikale Venstre? Eller Venstre? Vi venter spændt på sidste partiskift. Er det her ikke et godt eksempel på en opportunist?