Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Bøssedrengens sejr

05DEBjeve-Klaus-Kjoeller-Gr.jpg
BMINTERN - Klaus Kjøller Groft Fold sammen
Læs mere

DR2 Debatten behandlede mandag i halvanden time et yderst seriøst emne: Europa i lyset af det franske præsidentvalg. Blandt showets debattører var Søren Krarup, som om Macron sagde: »Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng.« Krarup fortrød øjeblikkeligt og rettede det til »skoledreng«. Men »bøssedreng« var allerede ude i medier, så nu ved alle i landet, at Søren Krarup har sagt det. Færre ved, at han straks fortrød. Langt færre ved, at han sagde det i DR Debatten, og ingen, bortset fra de udvalgte få, som holdt ud hele vejen gennem debatten, ved, hvad der ellers fremkom af synspunkter og argumenter i programmet. Opstanden om Krarups »bøssedreng« viser, at et seriøst debatprogram i DR faktisk godt kan engagere alle medier og hele befolkningen. Noget ingen ellers troede muligt.