Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Bevar barnebrudene

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing
Læs mere
Fold sammen

I disse tider, hvor venstrefløjen slår knuder på sig selv for ikke at tale om islam som samfundsproblem, må man tage, hvad man kan få af politiske emner. Derfor kæmper Alternativet en brav kamp for CO2-neutrale CPR-numre til potteplanter (eller noget i den stil), og derfor er rødheden i skrivende stund i hysterisk oprør over Inger Støjberg. Som sædvanlig. Ingers utilgivelige brøde denne gang er at have adskilt par på asylcentre i tilfælde af, at der var tale om barnebrude. Det er en flot og svært humanistisk sag, de har fundet sig på venstrefløjen, under dække af noget jura-fnidder. Men ak, alt for børnene, som man jo siger.