På den baggrund spørger Sperling: »Hvilken politiker tør klart fortælle, at vore økonomier og personlige levevilkår skal skæres ned i stedet?« Groft sagt svarer hende gerne: Enhedslisten. Men det ved Sperling jo godt. For som hun selv skriver: »Man bliver jo revolutionær af det svineri, men Enhedslistens tur i agurketidsmaskinen viser jo, at det ord skal man være varsom med. Måske kan det hviskes mellem venner, når agurketiden er ovre.«

Groft sagt undrer sig over en enkelt formulering i Sperlings svada, nemlig: »Man bliver jo revolutionær.« Har hun ikke altid været det? Et hurtigt opslag i Dansk Kvindebiografisk Leksikon bekræfter fornemmelsen. »Partipolitisk tilsluttede hun sig Venstresocialisterne, der blev dannet i 1967. Hun valgtes på den første kongres til hovedbestyrelsen.« Men dette er ikke det mest opsigtsvækkende. Kvindebiografisk Leksikon kan nemlig oplyse, at Sperling i 1980erne blev skilt pro forma. »På grund af skattelovgivningen, som ikke var indrettet til, at kvinden tjente mest, blev de skilt igen,« står der sandelig. Det antyder, at Vibeke Sperling trods alt er klogere, end hendes velstands-fjendske skriverier giver indtryk af. Når alt kommer til alt, forstår hun pengenes værdi og skattesystemets udbytning. Velkommen i Folkebevægelsen for Vækst. Vi skal nok lade være med at sige det højt!