Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Bespisning i Rom

06DEBEDITH-THINGSTRUP-10425.jpg
Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Romerne er vrede over planer om en stor McDonald’s nær Peterspladsen, skriver Berlingske. Lokale beboerforeninger og aktivister har bedt pave Frans »gribe ind mod faren for, at Rom bliver invaderet af amerikanske fastfoodkæder til skade for både den gastronomiske tradition og tolerancen over for de mange pilgrimme og turister i området,« som det hedder i et åbent brev. Men hov! Den kristne gastronomiske tradition består i at bespise så mange som muligt, med så lidt som tilgængeligt. De sagde til Jesus: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« Alligevel blev der nok mad til 5.000 personer. Den spanske mesterkok, Ferran Adria fra El Bulli, fastslog engang, at ingen mesterkok kunne lave en bedre burger til prisen på en McDonald’s. Måske kunne Jesus. Men med paver i spidsen for den katolske kirke, har de længe haft brug for en McDonald’s i Vatikanet. AMEN.