Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Bent Blüdnikow i Groft sagt: Ups, nu har jeg vel ikke sagt noget, som kan lede til en shitstorm?

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hvorfor lige kvinder?

Bent Blüdnikow

En af pointerne i den britiske debattør Douglas Murrays netop udsendte bog »Hordernes hærgen - køn, race, identitet« er, at alle kæmper for at komme øverst i krænkelseshierarkiet. For det giver mest indflydelse, fordele og magt at påstå, at man er undertrykt og krænket mere end andre. I 1970erne var det arbejderne, der var de mest undertrykte, og venstrefløjen krævede særrettigheder for dem. Nu er det kvinder, de sorte og seksuelle minoriteter.

Men hvorfor lige dem? Der er jo så mange andre grupper, der kunne kræve at få fordele, fordi de vestlige samfund har undertrykt dem, har krænket dem, eller fordi de fra naturens hånd er dårligere stillet end andre. Der er sikkert strukturel indbygget undertrykkelse af disse mennesker, der må bekæmpes ved at give dem særrettigheder! Hvad med de grimme, de enarmede, de rødhårede, folk fra det trøstesløse Albanien, de mindre begavede osv., osv., osv.

Det er overhovedet ikke klart, hvorfor det f.eks. lige skal være kvinder, der får særrettigheder som f.eks. kvoter til ledende stillinger eller universitetsjobs.
Ups, nu har jeg vel ikke sagt noget, som kan lede til en shitstorm eller kriminel sigtelse?

Søren Pind. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Legitim appropriation

Søren Pind

Den nye Netflix-serie Cursed, der er endnu en moderne version af kong Athur og ridderne af det runde bord, er præget af tiden: Arthur og Morgana er begge sorte, Merlin en – hvid – uforbederlig drukkenbolt der har mistet sine troldmandsevner, og den egentlig heltinde er vor Frue i Søen, der nok så berømmeligt oprindeligt i sagaen overdrager Arthur sværdet Excalibur. I serien her svinger hun det selv, og Arthur er ganske vist stadig dumdristig – men mest med tryk på den første del af ordet.

Som hvid mand er der ikke meget at glæde sig over. Bølgen er et led i den kulturelle appropriation, også Aske Willerslev står bag, nu hvor han med sin forskning søger at beskrive vikingerne som reelt syd- og østeuropæiske med mørk lød. Odin er samtidig søgt kvindagtiggjort.

Groft sagt må forstå, at kulturel appropriation åbenbart er helt legitimt, så længe det er den hvide mand, der approprieres.