Bare vent, til statsministeren udnævner sig selv til embedsmand for at slippe for samråd og spørgsmål

Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Misundelse

Lars Møller

Statsminister Mette Frederiksen (S) har lavet en genial plan ved at udnævne embedsmanden Martin Rossen til stabschef for et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet og give ham en fast plads i regeringens to tungeste udvalg. Især kritikere fra oppositionen er misundelige og mener, at det er uhørt at gøre ham til vicestatsminister og demokratisk er det utrygt, da han som embedsmand ikke kan overbebyrdes med samråd, spørgsmål og kritik i folketingssalen.

Groft sagt må påpege, at det netop er det geniale. En gammelkommunist fra støttepartiet Enhedslisten genkender modellen fra det hedengangne sovjetiske politbureau og har naturligvis ingen problemer med konstruktionen. Groft sagt forudser, at Mette om et års tid udnævner sig selv til embedsmand, så slipper hun for en masse demokratisk bøvl.

Hellerup af ghettolisten

Jarl Cordua

Landets nye boligminister Kaare Dybvad dekreterer nu et opgør med helt at bruge ordet »ghetto« til beskrivelse af udsatte byområder.

»Når man har været derude og set folk kæmpe for at få tingene til at hænge sammen, er det tydeligt, at det påvirker dem at bruge det negative udtryk. Og jeg vil som minister ikke stemple dem,« siger han til BT.

Groft Sagt vil følge overgangen til andre mere politisk korrekte ord til beskrivelse af byområder præget af muslimske indvandrere af mellemøstlig oprindelse på offentlig forsørgelse. Man ser for sig, hvordan flere fra denne del af befolkningen, hvor mange ikke taler dansk, pludselig kommer i job og uddannelse, alene fordi ordet ghetto forsvinder ud af Boligministeriets lingo.

Hvorvidt ministerens vigen tilbage for at bruge dette åbenbart meget stigmatiserende ord vinder indpas andre steder i sproget, kan vi bosiddende i rigmandsghettoen Hellerup kun gisne om.

Frøken Theils fornemmelse for presseetik

Nicolai Svejgaard Poulsen

Den nyslåede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har atter en gang forårsaget, at folk ser rødt - denne gang dog kun i overført betydning. Den socialdemokratiske konvertit har valgt at bruge en kendis’ offentliggørelse af sit eget selvmordsbrev på sociale medier som anledning til at slå på tromme for, at den slags profiler skal underlægges presseetisk ansvar for deres publikationer.

Den præcise logik, der ligger bag dette, skal man nok være mere end almindeligt rosenkrantz-theilsk for at forstå, men alligevel kan Groft Sagt kun erklære sig enig. Det er på tide, at nogen skrider ind mod alverdens sludder og sladder på de sociale medier, og et oplagt pilotprojekt kunne være at slå ned på profilerne for de nyvalgte socialdemokratiske ministre, der er så ivrige efter at lave politiske omeletter, at de knuser alle de æg, de kan finde.