Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Banditter i habitter

Eidth Thingstrup: Burgere hos McDonald’s vejer slet ikke det, som kunderne tror. Det skriver gratisavisen 24timer. »Nogle fødevarer vejede mindre end angivet. Så det har vi givet indskærpelser for,« udtaler Anne Rahbek, sektionsleder i Fødevarestyrelsen. McDonald’s er dog ikke tilfreds.

Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi mener, at sagen er helt ude af proportioner,« svarer kommunikationsdirektør Sara Helweg-Larsen.

Groft sagts politisk korrekte konsulenttjeneste anbefaler virksomheden at ændre strategi. Gør som alle de andre banditter i habitter. Brug begrebet CSR - Corporate Social Responsibility - om alt, hvad I gør. Lænser I skatteborgerne for et tocifret milliardbeløb til dyre vindmøller? Men det er jo CSR! Sælger I bitre bønner til sagesløse menigheders kirkekaffe? Igen er kodeordet CSR. Bare man bedyrer sin gode CSR-vilje, kan man slippe godt fra alt. Hvorfor skulle man så ikke kunne slippe godt fra at lette sin burger for lidt dressing?

Kære McDonald’s, bare påstå, at I går foran i kampen mod fedme ved at lette produkterne i det skjulte. Så vil I få stribevis af CSR-priser med kors og bånd og stjerner på.